23948sdkhjf

Egatec får ny direktør

Den fynske automationsvirksomhed har hentet ny topchef hos H.J. Hansen Genvindingsindustri.
Som led i målsætningen om fortsat vækst og ekspansion er Mads Nychel blevet ansat som ny administrerende direktør for Egatec i Odense.

Han kommer fra en stilling som salgsdirektør hos H.J. Hansen Genvindingsindustri. I alt blev det til 11 år hos H.J. Hansen og før det en del år på Lindøværftet. Mads Nychel har en HD i Afsætning og er desuden uddannet hos Mærsk.

Fart på
Den nye direktør kommer med en massiv eksporterfaring og forventningen om fremtidig vækst for Egatec er netop delvis baseret på eksport af robot- og automationsudstyr.

- Robot- og automationsbranchen virker som en interessant branche præget af stærk vækst og banebrydende teknologi. Især i Odense er det blevet lidt et "Mekka" for branchen. Derudover tiltaler det mig, at det er en lokal virksomhed med dansk produktion, som satser på eksport af højteknologi. Det lyder rigtigt i mine ører, siger den nye direktør, og tilføjer med et smil på læben:

- Det er kun få måneder siden, Egatec indviede nye administrationsbygninger, men med den fart der ansættes nye medarbejdere på, er de nye lokaler snart for små.

Flere merkantile kompetencer
Den tidligere direktør og medejer Lars Hansen fortsætter som bestyrelsesformand, og vil gennem bestyrelsen, være med til at fastsætte strategien, der skal sikre fortsat vækst og ekspansion af Egatec. Modsat Lars Hansen har Mads Nychel en kommerciel baggrund, og det er et helt bevidst valg, at der hentes nye kompetencer ind på den front.

- Vi har en fantastisk dygtig medarbejderstab med stærke tekniske kompetencer, så det er ikke det, der mangler i Egatec. Vi har otte-ni ingeniører på vores tegnestue/konstruktionsstue, siger Mads Nychel.

- Derudover er Lars Hansen teknisk uddannet, og Peder Beiskjær, der også sidder i vores bestyrelse, er ligeledes teknisk uddannet. Formålet med ansættelsen af mig, der ikke er teknisk uddannet, er netop at få det merkantile med ind i den fase med ekspansion, som vi er inde i, uddyber han.

Som led i den strategiske vækstplan, har virksomheden også ansat Maja Turkanovic som marketingmedarbejder. Hun har været ansat som marketingkoordinator hos Focus IT siden 2007 og vil være ansvarlig for marketing, web og kommunikation. Den nye ansættelse skal styrke Egatec’s profil i Danmark såvel som i udlandet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073