23948sdkhjf

William Petersen Elektronik har travlt på alle fronter

Udvikling af nicheprodukter til medicinsk udstyr og fødevareindustrien er en fin forretning for elektronikudviklingsfirmaet i Herlev
- Vi kan levere i mindre styktal, og særligt på tidligere udviklede produkter har vi haft rigtig travlt. Derfor har vi haft ekstra mandskab, fortæller William Petersen, direktør i William Petersen Elektronik.

- Men vi har haft travlt på alle fronter, understreger han.

Travlheden afspejler sig i regnskabet for 2014/15. Bruttoresultat var vokset til 2,1 mio. kr., hvilke var godt 800.000 kr. mere end året før. En del af dette er blandt andet investeret i nyt udstyr. Resultat af ordinær primær drift var på niveau med året før, og overskuddet lød på godt 50.000 kr.

Stolt over tilliden fra kunderne
Den pæne, stabile udvikling tilskriver William Petersen den store tillid, som firmaet oplever fra kunderne. De findes hovedsageligt inden for medicinsk udstyr og fødevareindustrien, og relationerne strækker sig for hovedpartens vedkommende mange år tilbage i tiden. Status for det igangværende regnskabsår er på linje med hidtil; pænt og stabilt:

- Jeg ville ikke blive overrasket, hvis det blev bedre end sidst. Men der er et godt halvt år til, så der kan ske mange ting, siger William Petersen.

For at holde positionen er firmaet hele tiden på forkant rent teknologisk via uddannelse og opbygning af erfaringer hos medarbejderne, der allerede har mange års anciennitet.

William Petersen Elektronik har fire ansatte og bruger i udstrakt grad underleverandører. Blandt andet til print layout og montage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11