23948sdkhjf

Bila vil automatisere industrien med MiR-robotter

Der er rift om at blive forhandler af den prisvindende mobile robot MiR100. Nu har automationshuset Bila indgået aftale om forhandling på det danske marked.
Den lille logistikhjælper MiR100 bliver nu også introduceret til nogle af Danmarks sværvægtere i industrien. Automationshuset Bila, der blandt andet leverer løsninger til Arla, Scandi Standard, Tulip, Schur og Linak er nemlig blevet MiR-forhandler.

- Vores kunder forventer, at vi kan tilbyde både løsninger og produkter, der bygger på de nyeste teknologier. Her ser vi MiR100 som en mægtig interessant måde at optimere flowet yderligere i mange typer produktion. Desuden passer MiR100 strategisk rigtigt godt i vores forretning, fordi vi har planer om at skalere vores produktforretning rigtig meget. Vi arbejder i forvejen med AGV-systemer, men MiR100’s korte tilbagebetalingstid og høje brugervenlighed giver os mulighed for også at tilbyde rentabel automatisering af de mindre og skiftende transportopgaver hos vores kunder, vurderer Jan Bisgaard Sørensen, CEO i Bila.

Service spiller en rolle
Hos Mobile Industrial Robots er vækstambitionerne tårnhøje, og derfor er CEO Thomas Visti glad for det nye samarbejde, fordi Bila med sine fokusområder, kompetencer og ikke mindst kundekreds udvider robotproducents rækkevidde i Danmark.

- Industrien i Danmark er hastigt på vej op af teknologistigen, og vi oplever i MiR en kraftig vækst i efterspørgslen måned for måned. Samtidig med at vi udvider forhandlernettet, har vi derfor netop valgt at forstærke vores egen organisation med areal sales manager, Anders Kjempff, der i samarbejde med blandt andet Bila skal udbygge vores markedsposition i Skandinavien, Benelux-regionen og Storbritannien, fortæller Thomas Visti, CEO i Mobile Industrial Robots.

Aftalen om samarbejdet mellem Mobile Industrial Robots og Bila A/S er netop kommet i stand ved udgangen af oktober, men allerede ugen efter demonstrerer Bila MiR100 for fødevareindustrien, når der i Herning er International Food Contest i MCH Messecenter Herning 3.-4. november.

På verdensplan har MiR nu på 10 måneder etableret sig med 23 forhandlere fordelt på tre kontinenter, og flere er på vej. Senest har flere forhandlere i Asien henvendt sig med ønsket om at forhandle den danskudviklede mobile robot.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094