Intel optrapper chip-krigen
Den amerikanske chip-producent har bebudet en halvering af priserne på flere af virksomhedens processorer.
Analytikere vurderer dog, at prisfaldet kan ramme Intels største konkurrent AMD hårdt, idet de omtalte chips befinder sig i lav- og mellemprissegmentet, hvor AMD traditionelt har stået godt.
- AMD er pressede, og de kan blive tvunget til at foretage sig noget tilsvarende, men det er endnu ikke kritisk for AMD, udtaler Anders Elbak, Research Manager i IDC, til Computerworld.