23948sdkhjf

Kort nyt fra elektronikbranchen

Electronic Supply samler igen nyt fra elektronikbranchen i udlandet. Læs i dag om bl.a. Beijer Electronics, Data Respons, Incap og Kitron.
Beijer Electronics klar til finsk frasalg
Det svenske firma har underskrevet et Letter of Intent med den finske elektronikvirksomhed UTU om UTUs køb af Beijer Electronics' finske forretningsgren.

Udskillelsen af den finske afdeling er et resultat af Beijer Electronics' strategi om at fokuserer på IAS-forretningen.

I fremtiden vil UTU være leverandør af Beijer Electronics’ HMI-produkter og en række andre mærker i Finland.

IoT-kontrakt til Data Respons
Den norske elektronikvirksomhed har indgået en kontrakt med en tysk kunde inden for IoT- og automationmarkedet.

Kontrakten omfatter avancerede computerløsninger til IoT-udstyr indlejret i kundens industrielle produkter.

Tyskland er Data Respons’ største marked i Europa for services og produkter.

Ericsson på opkøb
Telekomselskabet køber den amerikanske leverandør af software-baserede videobehandlingssystemer Envivio.

Ericsson betaler cirka 125 mio. dollars (826 mio. kr.) for firmaet, som styrker den svenske koncerns position på tv- og mediemarkedet.

Envivio har cirka 200 ansatte og havde sidste år en omsætning på 43 mio. dollars (284 mio. kr.).

Incap og Comsel indleder IoT-samarbejde
EMS-leverandøren Incap Corporation og Internet of Things (IoT)-udvikleren Comsel System har indgået en aftale om produktion af IoT-udstyr.

Udstyret, som Incap skal producere, omfatter bl.a. kommunikationsmoduler til energisektoren. Incap skal også stå for den endelige montage samt levering direkte til Comsel Systems kunder.

Nok en forsvarsordre til Kitron
Den tyske leverandør af automotive- og forsvarsudstyr Rheinmetall har valgt Kitron som produktionspartner til sin forsvarsdivision.

Kontrakten omfatter EMS-leverancer, inkl. PCBA, box-build, testudviklong og high-level samling. Kontrakten har en værdi af 100 mio. norske kroner (80 mio. kr.) og løber over tre år med start i 4. kvartal 2015.

Kitrons afdelinger i Norge og Litauen skal bidrage til kontrakten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125