23948sdkhjf

Jysk ingeniørfirma åbner afdeling på Sjælland

Mandag den 7. april slår CIM Industrial Systems A/S dørene op til sin nye udviklingsafdeling i Hørsholm - i første omgang med en mindre gruppe ingeniører fra både Jylland og Sjælland.
- Vi har gennem en årrække bevist, at vi kan tilføre virksomheder som Grundfos, B&O og Kamstrup masser af teknologisk indsigt, dynamik og resultater i kraft af vores dygtige medarbejder. Derfor synes vi nu, tiden er inde til at udvikle vores egen virksomhed med mere power i det østlige Danmark, udtaler direktør Allan Henneberg.

Ideen til en afdeling på Sjælland har længe været på tegnebordet, men bliver altså først nu en realitet.

- Vi har en politik om, at det vi lover, også holder. Både internt og når vi opererer ude i virksomhederne. Derfor har vi brugt den nødvendige tid på at finde den rigtige placering, de rigtige medarbejdere og det helt rigtige tidspunkt - og det er altså nu, udtaler Allan Henneberg.

- Om ganske få dage er vi klar til at tilbyde vores kompetencer indenfor Test & Måling, software og elektronikudvikling herfra, og vi glæder os til at komme lidt tættere på de mange attraktive virksomheder, der ligger i denne region. Akkurat som det allerede er tilfældet i Struer og Århus. Det markerer vi med en lidt anderledes reception, der byder på både inspiration og information til en række udvalgte virksomheder og forretningsforbindelser.

Kilde: CIM Industrial Systems

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129