23948sdkhjf

Ungt visions-firma udvider forretningen

Ivisys er kommet med sin første rapport for 2. kvartal. Tiden er blevet brugt på aftaler, ansættelser og en børsnotering.
Siden etableringen i december sidste år har Ivisys, som leverer fritstående vision-systemløsninger til kvalitetskontrol og tilbyder “plug and play”-løsninger, haft travlt med at op- og udbygge forretningen.

Ivisys præsterede i 2. kvartal 2015 en omsætning på 391.000 svenske kroner og opnåede et resultat før skat på -1,689 mio. svenske kroner. Da firmaet blev etableret i december 2014 er det ikke muligt at vise resultatet for 2. kvartal 2014 til sammenligning.

I perioden har selskabet blandt andet hentet 12,2 mio. svenske kroner via en børsnotering i Stockholm.

Forventer break-even næste år
- Efter kapitalrejsningen og børsnoteringen har vi som planlagt været i stand til at fortsætte vores arbejde med at øge personalestaben, markedsføringen og salgsindsatsen med henblik på at øge væksten i selskabet. Vi begynder allerede nu så småt at kunne se resultaterne: I forhold til årets første kvartal har vi øget omsætningen, og vi har afgivet en række tilbud til potentielle kunder. Det er fortsat vores oplevelse, at markedets respons på vores produkter underbygger forventningen om, at vi vil nå break-even i 2016, skriver CEO Jakob Kesje i en kommentar til kvartalsregnskabet.

Udvidelsen af staben omfatter ansættelsen af Elisabeth Carlund som ny sales manager. Efter afslutningen af 2. kvartal har firmaet desuden ansat Holger Kämpfer som installation manager.

- En anden bemærkelsesværdig begivenhed i 2. kvartal var, at vi i slutningen af april opnåede et officielt amerikansk patent på IVISYS’ exceptionelt hurtige processering inden for ”object recognition and tracking”. Patentet er også blevet godkendt i Danmark, og ansøgninger om godkendelse er endvidere indsendt i Europa, Canada, Kina, Japan og Indien, skriver Jokob Kesje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079