Danske virksomheder efterlyser øget satsning på rumfartsindustrien
Danmark halter bagefter andre europæiske lande, når det gælder investeringer i rumfartsindustrien, og både virksomheder og forskere efterlyser derfor et nationalt rumfartsprogram.
- Rummet er en god legeplads for ingeniører – et sted, der tvinger os til at tænke nye tanker. Vi kan lære de studerende om den helt nye teknologi. Det er kreativ, fremadrettet undervisning, siger John Leif Jørgensen, professor ved Danmarks Rumcenter, til Børsen.
Ifølge centrets direktør Eigil Friis-Christensen findes der i dag ca. 500 arbejdspladser i den danske rumfartsindustri, men hævede vi investeringerne, så de var på niveau med andre europæiske lande, så ville tallet ligge på 5.000-10.000 arbejdspladser.