23948sdkhjf

Velfærdsteknologi på sporet af væksten

Vækst og flere job de kommende år. Sådan lyder det fra virksomheder i velfærdsteknologibranchen. Hjemmemarkedet driver værket, mens eksporten lader vente på sig.
Målt på omsætning og antallet af arbejdspladser er der forsat gode forventninger til væksten i de kommende år i velfærdsteknologibranchen. Det viser en rundspørge blandt medlemmer i klyngeorganisationen Welfare Tech.

54 procent af de adspurgte virksomheder har oplevet en positiv fremgang i omsætningen, som følge af deres velfærdsteknologiske indsats, mens 95 procent af virksomhederne har en forventning til øget salg i det kommende år.

Analysen er foretaget blandt et udsnit af Welfare Techs medlemmer og tænkt som en indikator for udviklingen på det velfærdsteknologiske marked.

- I en kold og ustabil dansk sommer varmer det, at vores medlemmer har et positivt syn på mulighederne for at skabe højere omsætning og vækst inden for velfærdsteknologi. Tallene viser størst forventning til omsætningsvækst i Danmark, men den stigende forventning til eksport er dog værd at bemærke, siger administrerende direktør Christian Graversen, Welfare Tech.

Eksporten vil vokse - op længere sigt
Rundspørgen viser, at væksten primært kommer fra hjemmemarkedet. Dog har 67 procent af de adspurgte virksomheder en forventning til øget omsætning på eksportmarkederne i det kommende år.

- Virksomhederne er bevidste om mulighederne på de internationale markeder, og vi ser stigende interesse for eksport og kendskab til nye markeder. Optimismen er størst på lang sigt. Og det med god grund. For behovet for velfærdsteknologi stiger i hele Europa i de kommende år på grund af flere ældre og færre sundhedsprofessionelle, og i Welfare Tech arbejder vi målrettet med at hjælpe vores medlemmer til at realisere potentialet og skabe succes på eksportmarkederne, siger Christian Graversen.

Læs hele Welfare Techs Vækstbarometer 2015 på: welfaretech.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094