23948sdkhjf

NKT Cables bekræfter offshore-ordre

Kabelproducenten skal levere eksportkabelsystemer til havvindmølleparken Race Bank, som ejes af Dong Energy.
Dong Energy har i dag truffet en endelig beslutning om investering i havvindmølleparken Race Bank.

NKT Cables starter nu produktion af ordren, som omfatter levering af mere end 150 km 220 kV eksport-højspændingssøkabler. Kablerne vil blive produceret i Køln i Tyskland, og første fase vil blive leveret til installation i 2016. Den anden og sidste fase vil blive leveret til installation i 2017.

Race Bank havvindmølleparken placeres i Nordsøen, 27 km nord for Blakeney Point ud for kysten ved Norfolk. NKT Cables CEO, Michael Hedegaard Lyng, siger om Race Bank-ordren:

- Vi værdsætter, at Dong Energy igen har valgt NKT Cables som leverandør af eksportkabler til en stor havvindmøllepark. Det understreger, at vores beslutning for år tilbage om at positionere os i dette segment var rigtig, og vi anses for en yderst troværdig kabelleverandør og partner i denne type projekter.

Som tidligere oplyst, har ordren en samlet værdi på ca. 595 mio. kr. (cirka 80 mio. euro) i standard metalpriser eller cirka 640 mio. kr. i markedspriser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094