Ingeniør-firmaer kaprer fremtidige medarbejdere på DTU-messe
I år kæmper 136 virksomheder om de studerendes gunst på DSE-jobmessen på DTU.
I alt ventes 7.000 studerende at kigge forbi messen, og for virksomhederne er der kamp om at finde de bedst kvalificerede, og netop derfor er messen og den direkte kontakt med de studerende et godt redskab.
- Vi har et massivt behov for ingeniører, og vores erfaring viser, at hvis vi får studerende engageret i projekter ved os, holder vi fast i dem senere. Det er klart den bedste måde at rekruttere på, for det kan være svært præcist at få formuleret, hvad vi har brug for i en jobannonce, fordi det er så teknisk, siger ingeniør og gruppeleder i Siemens Wind Power, Kenneth Thomsen, til Ingeniøren.