23948sdkhjf

Testcenter knopskyder

Living Lab Nordfyn, et nyt testcenter for velfærdsteknologi, slår dørene op den 9. september 2015 i Særslev.
Velfærdsteknologi skal være tæt på virkeligheden og afprøves i samarbejde med de mennesker, som teknologien hjælper. Det er tanken bag det nye testcenter, Living Lab Nordfyn, som bliver omdrejningspunkt for virksomheder og forskningsinstitutioner, der udvikler velfærdsteknologi.

Centret bliver det første af sin slags i Danmark, da det sigter mod at udvikle løsninger til børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser.

- Vi kobler interesserede virksomheder med den store viden, som vores fagpersonale sidder på og ikke mindst sammen med de børn og unge, som deres produkter skal hjælpe. Vi ser ikke målgruppen som passive modtagere af de nye teknologier, men som aktive og ressourcestærke medspillere i processen med udvikle produkterne, siger formand for Børn og Ungeudvalget Jens Otto Dalhøj.

Testcentret bliver skabt i et samarbejde mellem Nordfyns Kommune, Danske Handicaporganisationer og virksomheden Public Intelligence. Centret får placering på Fredensbo Centret i Særslev. Arbejdet med at etablere centret er i fuld gang, og der stiles efter en åbning den 9. september 2015, kl. 9.09.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094