23948sdkhjf

Hitachi laver kæmpe-harddisk med ny teknik

Hitachi Global Storage Technology har skabt en harddisk til bærbare computere på hele 500 GB.
Den nye harddisk kan lagre 180 spillefilm eller 125.000 musiknumre. Det er 56 % højere kapacitet end de hidtil mest kraftfulde, mobile harddiske, som ligger på 300 GB. Det skriver NyTeknik.

Hemmeligheden bag Hitachis nye harddisk er frem for alt en ny teknik med større tæthed til lagring af data. Teknikken kaldes perpendikulær lagring og kan beskrives som vinkelret eller lodret lagring. Men Hitachi har også integreret en ekstra harddiskskive i enheden, hvilket har gjort harddisken 3 mm tykkere end almindelige harddiske.

Den mobile harddisk er dog ikke sammenlignelig med en stationær harddisk. Den maksimale hastighed er 5.400 omdrejninger per minut mod 7.200 for en stationær harddisk. Den taiwanske pc-producent Asus bliver den første til at integrere Hitachis harddisk i sin produktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094