23948sdkhjf

Amerikansk ordre til Terma

Tidligere på ugen indgik Terma en milliardaftale med svenske Saab, og nu er også en spændende amerikansk kontrakt tikket ind på kontoret i Lystrup.
Det er udviklingen af det amerikanske Joint Strike Fighter-fly, der er tale om, og selv om Terma længe har haft rammeaftaler på plads med producenterne, der sikrer det jyske firma, hvis Danmark vælger det amerikanske fly til at erstatte de nedslidte F16-fly, er der denne gange tale om en konkret ordre på levering af dele til flyet. Det skriver Børsen.

Det er den amerikanske underleverandør Northrop Grumman, der har afgivet ordren til Terma, som skal levere komponenter og luger til den centrale del af flyet. Ordren er opsigtsvækkende, idet Terma nu inddrages i konstruktionen af flyet allerede på udviklingsstadiet.

- Vi er meget glade for det her. Jeg tror, det er første gang i danmarkshistorien, at et dansk selskab har været så tidligt med i udviklingen af et kampfly. Normalt kommer vi først med, når den danske regering begynder at købe flyet, men nu har vi mulighed for at være med til at udvikle flyet. Vi kommer ikke bare til at lave kopier af noget, andre har udviklet, men er med i forreste linje, udtaler Jens Maaløe, administrerende direktør for Terma, til Børsen.

Det er dog usikkert, hvor stor indtjeningen på den nye ordre bliver for Terma, der i alt har indgået rammeaftaler til en værdi af 10 mia. kr. til Joint Strike Fighter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08