Philips øger salget af forbrugerelektronik
Forbrugerelektronik er stadig det vigtigste område hos hollandske Philips. Derfor kan ledelsen glæde sig over, at salget i tredje kvartal er øget inden for dette segment – værre ser det dog ud inden for medicinalteknologi.
Anderledes sort ser det ud i divisionen for medicinalteknologi, hvor man har været tvunget til at nedjustere sine forventninger til årets vækst fra 6 % til 4 %. Investorerne straffede Philips ved at sende aktiekursen ned med 4,5 %.
- Hvis det er det, der skal være Philips’ vækstgenerator, så er der et problem, udtaler Corne van Zeijl, formueforvalter hos hollandske SNS Asset Management til Bloomberg.
I et forsøg på at skabe en mere fokuseret forretning på mindre konjunkturfølsomme produkter har Philips blandt andet frasolgt sin chip-produktion, ligesom man i sidste uge solgte en aktiepost i fladskærmssamarbejdet LG.Philips. I fremtiden agter man at satse på de tre områder; forbrugerelektronik, belysning og medicinalteknologi.