23948sdkhjf

Center for underleverandører privatiseres

Center for Underleverandører har vist sig at være en god og rentabel idé, der nu privatiseres med Anton Villadsen og Knud Hareskov i spidsen.
Centret, der beskæftiger sig med netværks- og klyngedannelse mellem små og mellemstore virksomheder, kører efter blot 4½ år i offentligt regi så godt, at den oprindelige idé om privatisering nu kan realiseres.

- Vi oplever stor interesse og et stigende behov for vores ydelser omkring etablering af formelle samarbejder og forretningsmæssige partnerskaber og glæder os over, at vores indsats styrker virksomhederne, så de også i fremtiden kan stå stærkt i den globale konkurrence, fortæller Anton Villadsen og Knud Hareskov.

Forandringer i sigte
Kerneforretningen vil også efter privatiseringen være netværks- og klyngedannelse, men Center for Underleverandører forventer samtidig, at nye aktiviteter og forretningsideer skal afprøves og opdyrkes hen ad vejen:

- Vi vil fortsætte og intensivere det arbejde, der er påbegyndt af CFU, men samtidig er der flere og flere virksomheder, der ønsker vores assistance i forbindelse med forretnings-, strategi-, ledelses- og kompetenceudvikling, ja, sågar rekruttering, så det overvejer vi nøje, slutter Anton Villadsen og Knud Hareskov.

Glæde på AU-HIH
Også på Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (AU-HIH), der indtil nu har været hjemsted for CFU, glæder man sig over privatiseringen:

- Vi er glade og stolte over at have været fødselshjælpere for et center, som, gennem stærk fokusering på en meget vigtig - men ofte overset - gruppe af fremstillingsvirksomheder, har opnået en vitalitet og dynamik, så det fremover kan operere som selvstændig virksomhed. Dette også i lyset af, at vi jo netop arbejder med iværksætteri og forretningsudvikling, udtaler direktør Erik Ernø-Kjølhede, AU-HIH og ønsker de nye samarbejdspartnere held og lykke med forretningen.

Kilde: Center for Underleverandører - http://www.underlev.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097