23948sdkhjf

Zepto ansætter tidligere Alfaview-direktør

Zepto Computers satser yderligere på produktion af LCD-tv og har derfor ansat den tidligere administrerende direktør fra Alfaview, Ole De Leneer.
Ole De Leneer tiltræder i en nyoprettet stilling som Business Manager for Zepto Computers LCD-division, hvor han skal være den bærende drivkraft i forhold til at positionere virksomheden i top 5 blandt de mest solgte LCD-tv i Norden inden for de næste fem år.

Zepto Computers har lagt en ambitiøs femårsplan for deres LCD-division, der indebærer, at divisionen i 2008 skal omsætte for ca. 20 mio. kr., mens salget inden for fem år skal runde en kvart mia.

- Vi forventer en kraftig vækst i salget af LCD tv i løbet af de kommende år, som vil komme til at bidrage væsentligt til vores omsætning, siger Lasse Frost, administrerende direktør, Zepto Computers.

Det er denne udvikling, som Ole De Leneer skal være med til lede og understøtte i de kommende år.

- Ole De Leneer er en af de vigtigste kapaciteter i Europa, når det handler om produktion, salg og markedsføring af LCD tv. Derfor er vi rigtig glade for, at det er lykkedes os at ansætte Ole til at lede vores LCD-division, siger Lasse Frost.

Ole De Leneer var administrerende direktør for det skandaleombruste Alfaview, der gik konkurs tidligere på året.

Kilde: First North

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079