Epoka Group atter på ret kurs
Nordjyske Epoka Group, der blandt andet handler med brugt it-udstyr, har atter fået styr på forretningen efter et par svære år.
- I forbindelse med Muhammed-krisen mistede vi et stort marked, og det er skyld i nedgangen. Men vi har fået genskabt markedet og er tilbage på sporet, udtaler Rune Sørensen, administrerende direktør, til Børsen.
Ordreindgangen i de første måneder af 2007 har ligeledes været god, og det får Rune Sørensen til at se lyst på fremtiden.
- Vi forventer et positivt resultat for indeværende år og forventer at fortsætte den positive udvikling, siger han.