23948sdkhjf

Dansk it-virksomhed på norske hænder

Norske Mamut ASA har indgået aftale om køb af forretningsenheden Stellar Business Software fra det danske selskab Allerup edb A/S.
Stellar Business Software udvikler, distribuerer og sælger administrative programløsninger til mindre virksomheder i Danmark. Parterne indgik en intentionsaftale allerede i december.

- Opkøbet af Stellar gør Mamut til den næststørste leverandør af administrative programvareløsninger på det danske SBM-marked. Samtidig får Mamut tilgang til teknologi inden for distribution og modtagelse af elektroniske dokumenter til offentlig forvaltning, herunder integration baseret på de offentlige danske standarder OIOXML og UBL 2.0. Denne teknologi skal vi videreudvikle og forvalte sådan, at vores kunder i andre europæiske lande kan nyde godt af disse markedsledende løsninger, siger Eilert Hanoa, administrerende direktør i Mamut ASA.

Prisen for det danske selskab er 10 mio. kr. plus retten til at tegne 400.000 aktier i det norske selskab til 1 norske kr. pr. styk.

Stellar Business Software har leveret administrative løsninger til mere end 10.000 mindre danske virksomheder, og i den offentlige forvaltning er der gennem en årrække distribueret mere end 100.000 e-fakturaer med selskabets løsninger.

Kilde: Mamut ASA - http://www.mamut.no

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089