23948sdkhjf

Cowi og CSC begik flere fejl ved afgangsprøver

Systemet kunne ikke klare den aftalte belastning. Det var hovedårsagen til it-problemerne ved de digitale afgangsprøver i folkeskolen, skriver Cowi i en redegørelse for forløbet.
Netstedet, hvor eleverne skulle logge på, kunne ikke klare de aftalte 6.000 elever samtidig. Det var en af årsagerne til it-problemerne omkring folkeskolens digitale afgangsprøver

Konsortiet bag de digitale afgangsprøver erkender i redegørelsen, at de har undervurderet risikoen ved at bruge den samme platform til både afgangsprøver og de nye nationale test i folkeskolen, og at de aftalte procedurer ikke er overholdt i tilstrækkeligt omfang.

- Vi har nu modtaget redegørelsen. Vi har indkaldt Cowi til et møde i morgen for at drøfte, hvilke konsekvenser forløbet skal have for det videre arbejde. Forløbet har været en belastning for både lærere og elever i folkeskolen - og det er vigtigt, at vi sikrer, at ingen bliver udsat for noget lignende i fremtiden, siger direktør i Skolestyrelsen, Martin Isenbecker.

Ca. 34.000 elever skal nu til papirprøve den 22. maj.

Kilde: Skolestyrelsen - http://www.skolestyrelsen.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141