23948sdkhjf

Note sælger mekanik-afdeling

Den svenske EMS-producent har solgt sin mekanik-enhed i Järfälla til Stockholm-virksomheden Larsson Finmekaniska.
Larsson Finmekaniska, der allerede i dag samarbejder med Note, omsatte sidste år for 13 mio. svenske kr. og havde før opkøbet 18 ansatte.

- Salget af vores mekaniske bearbejdning i Järfälla er en strømlining af vores virksomhed i Sverige til elektronikproduktion, logistik og slutmontage af komplette produkter. Vores mekanik-enhed i Järfälla har gennem årene overført mekanik-kompetencerne til andre enheder i koncernen, primært til Notes indkøbsfunktioner. Dette har for os muliggjort at etablere en stærk partnermodel med udvalgte leverandører inden for mekanik-området, hvilket har bidraget til at fordybe vores kundeopgaver inden for slutmontering af komplette produkter – en ydelse som i dag tilbydes fra samtlige Note-enheder, siger koncernchef Peter Laveson.

- Vi har i de seneste år haft en utilfredsstillende lønsomhed i vores egen mekanik-produktion. Kortsigtet giver salget omstruktureringsomkostninger, men handlen vurderes at ville påvirke vores driftsresultat positivt allerede i 2015, fortsætter Peter Laveson.
Læs mere om: Note
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078