23948sdkhjf

Vind-ordrer rasler ned hos Siemens

I første kvartal 2014/2015 havde vindmølleproducenten et fald i ordreindgangen på hele 42 procent.
I første kvartal 2014/2015 havde Siemens’ division Wind Power & Renewables, som hovedsageligt udgøres af Siemens Wind Power, en samlet ordreindgang på 1,317 mia. euro (9,8 mia. kr.) mod 2,261 mia. euro (16,8 mia. kr.) i første kvartal året før. Det fremgår af kvartalsregnskabet fra den tyske koncern.

Ifølge regnskabet skyldes det dramatiske fald i ordreindgangen færre større ordrer i Tyskland og USA.

På den positive side kan divisionen melde om en fremgang i omsætningen i kvartalet på 12 procent til 1,477 mia. euro (11,0 mia. kr.) og i overskuddet på 21 procent til 80 mio. euro (595,6 mio. kr.).

For den tyske koncern som helhed blev det i første kvartal til en fremgang i omsætningen på 5 procent til 17,415 mia. euro (129,7 mia. kr.). Overskuddet faldt til gengæld med 25 procent til 1,095 mia. euro (8,2 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.405