23948sdkhjf

Elektronikindustriens produktion falder

Produktionen hos virksomhederne i elektronikindustrien kom ned på jorden i november efter en fin fremgang måneden før.
Det blev til et fald i produktionen på 3,4 procent fra oktober til november for elektronikindustriens virksomheder. Faldet er ganske markant, men det skyldes blandt andet stor fremgang i oktober oven på en svag september.

Sammenlignes elektronikproduktionen i perioden september-november med de tre forrige måneder, ses et fald på 3,3 procent.

Den samlede industriproduktion faldt med 0,5 procent i november, men fortsat er 1 procent højere i perioden september-november set i forhold til juni-august.

- Med tilbagegangen i produktionen i november har industrien ramt er et bump på vejen. Man skal dog være forsigtig med at tolke på enkelte måneder. Når vi ser over tre måneder, har industrien stadig oplevet fremgang, siger økonomisk konsulent i DI Michael Meineche

Netop produktionen har i efteråret stået for et af de få lyspunkter i en ellers trængt industri, der trods voksende lagre og faldende ordrebeholdning har fastholdt positive forventninger til produktionen. Det billede ændrede sig dog i det seneste konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik, hvor forventningerne til produktionen for første gang siden juli var negative og dermed bidrager til at sende stemningen langt under frysepunktet.

Industriens samlede omsætning faldt med 1,6 procent i november, hvor der var tilbagegang på både hjemme- og eksportmarkedet.

- Både salget til hjemmemarkedet og udlandet skuffede i november. Udviklingen i Europa i den kommende tid er afgørende for de danske virksomheder, da Europa er vores største eksportmarked. Her ved indgangen af 2015 oplever vi forsigtig optimisme hos virksomhederne, der tror på, at det nye år vil byde på fremgang. Selv om vi ikke ser tegn på stor vækst de førstkommende måneder, tror vi på spirende fremgang i 2015, siger Michael Meineche.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.61