23948sdkhjf

Nye ejere i Daugaard Elektronik

Daugaard Elektronik i Ringe fik ny medejer den 1. januar 2015, hvor Bjarne Drews overtog 70 procent af firmaet.
Den fynske underleverandør har pr. 1. januar 2015 fået Bjarne Drews som ny medejer. Han ejer nu 70 procent af Daugaard Elektronik sammen med Jørgen Daugaard, der står med de resterende 30 procent.

- Via en kollega, som er i firmaets bestyrelse, kom jeg i kontakt med Jørgen Daugaard. Vi snakkede blandt andet om muligheden for nyt ejerskab i firmaet, fortæller Bjarne Drews til Electronic Supply om hans vej ind i firmaets ledelse.

Med 30 års erfaring i elektronikbranchen er det en særdeles erfaren herre, der nu er med i ledelsen i det fynske firma, som både fungeret som elektronikunderleverandør og producent af egne produkter. Firmaet har i dag tre erfarne medarbejdere i produktionen plus to ansatte i administrationen.

Næste generation på vej
Daugaard Elektronik blandt andet har stor succes med produktionen af portstyringer. Der er produceret mere end 20.000 enheder, hvoraf eksporten udgør mere end 95 procent. Eksporten går til Tyskland, USA og for senest også Kina.

- Vi laver også en del underleverandør arbejde for danske kunder, som vi kan tilbyde elektronik- og mekanikmontage samt opbygning af testudstyr. Vi deltager gerne i udviklingsopgaver for kunderne, oplyser Bjarne Drews.

Firmaet udvikler også en ny generation af portstyringer, der ifølge den nye medejer har en funktionalitet, der ikke er på markedet i dag. Med mulighed for at overvåge og tilpasse portstyringer alle steder i verden via internettet er der store forventninger til det nye produkt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094