23948sdkhjf

Rumfart booster underleverandører

Termas rumfarts-ordrer er godt nyt for underleverandørne. Krævende rum-opgaver giver dem ordrer, nye markedsføringsmuligheder og hæver barren.
Det skriver ing.dk.

Terma løb med omtalen i de danske medier, da satellitten Rosetta Comet Chaser - udstyret med en strømforsyning fra Terma - succesfuldt landede på en komet sidste efterår.

Læs også: Terma-udstyr på ti år lang rum-mission

Men flere underleverandører kunne med rette også have armene i vejret, og gnide sig i hænderne, når store firmaer som Terma lander rum-ordrer. Firmaet tager nemlig adskillige leverandører med sig ud i rummet.

Rum-missioner hæver barren
- I forbindelse med Rosetta trak vi otte danske leverandører med ind i samarbejdet med ESA. Det betød, at de firmaer blev kvalificeret på et højere niveau, hvilket kunne skabe yderligere forretning for dem. Hver eneste gang vi udvikler et stykke elektronik til et rumfartøj, har vi 8-12 underleverandører af printkort, magnetiske komponenter, analyser og meget mere. De firmaer kan så markedsføre sig med, at de leverer til rumfart, siger direktør for Termas rumfartsdivision, Carsten Jørgensen, til ing.dk.

Blandt leverandørerne til Rosetta-opgaven var firmaet Flux, der designer og producerer spoler og transformatorer til bl.a. satellitters elektronik.

De ekstreme forhold på rum-missionene stiller tilsvarende store krav til firmaets produkter, krav som man med salgschef for Space, Aerospace og Defence i Flux, Lars A. Gregersen, står inde for.

Spinder guld på rumfarten
Termas Rosetta-ordren kom blandt andet i hus takket være det danske medlemskab af den europæiske rumfartsorganisation ESA. Årligt sender den danske stat omkring 200 mio. kr. til ESA. Pengene kommer dog mange gange igen, viser en undersøgelse fra rumfartsgruppen i Dansk Industri, som Lars A. Gregersen også er formand for.

Samlet står den danske rumfartsindustri ifølge undersøgelsen med en omsætning på 1,3 milliarder kroner. En stor del kommer udelukkende via danske deltagelse i ESA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126