23948sdkhjf

Dronecenter får fornyet Forsvarsopbakning

Ny aftale mellem Forsvaret og UAS Test Center Denmark, dronetestcentret ved Odense Lufthavn, skal understøtte udviklingen af droner og testcentret.
Forsvaret underskrev tirsdag den 16. december 2014 en hensigtserklæring om samarbejde med UAS Test Center Denmark. Dronetestcentret er en del af lufthavnen i Odense, Hans Christian Andersen Airport (HCA Airport).

- Det giver os det rigtige fundament til at videreudvikle vores testcenter. Forsvaret kommer med den fornødne erfaring og organisation til at kunne fremme vores muligheder for at flyve med droner i testcentret. Det vil både have national og international interesse, siger lufthavnsdirektør Christian Berg om samarbejdsaftalen i en pressemeddelelse fra forsvaret.

- Forsvaret vil ligeledes få glæde af samarbejdet, da de kan drage nytte af den teknologiske udvikling, som er i gang inden for både droner, deres kontrolsystemer og sensorer. Disse elementer kan alle blive testet og udviklet i testcentret af de virksomheder og forskningsinstitutioner, der er tilknyttet lufthavnen gennem netværket UAS Denmark, tilføjer Christian Berg.

Fokus på regler for flyvning
Et af de områder, som samarbejdet ventes at fokusere på, er regler for droneflyvning i såvel testcentret som i resten af landet.

Der eksisterer et stort behov for at kunne teste udstyr ved at flyve dronen ud, hvor den ikke længere er i syne. Målsætningen er derfor etablering af en luftkorridor fra HCA Airport udover farvandet nord for Fyn som et særligt testområde.

For forsvaret er drone-flyvninger med større operationsradius interessant. F.eks til brug i Arktis.

En del af ”Open for Business”
Forsvarets vil med hensigtserklæringen understøtte den fremadstormende teknologi, der er knyttet store forventninger til.

- Forsvaret har gennem nogen tid haft et uformelt samarbejde med HCA Airport og dennes UAS testcenter. UAS teknologien har et bredt samfundsmæssigt potentiale i relation til både civil og militær opgaveløsning og er i stærk udvikling, hvorfor en erklæring om støtte fra forsvaret til HCA Airport - indenfor rammerne af Open for Business strategien - er naturlig og gavnlig for begge parter, siger Chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, generalløjtnant Per Pugholm Olsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078