23948sdkhjf

Elektronik bidrager til stigende industriproduktion

Den samlede industriproduktion for oktober er opmuntrende nyt, og elektronikindustrien spiller en positiv rolle i opgørelsen.
Virksomhederne i elektronikindustrien har godt gang i produktionen for tiden. I hvert fald hvis man skal tro nyt materiale fra Danmarks Statistik, der omhandler industriens produktion og omsætning.

Omsætningen steg på eksportmarkedet
Industriens omsætning af egne varer og tjenester steg 1,0 procent i oktober i forhold til september, målt i løbende priser og sæsonkorrigeret. Omsætningen steg med 2,0 procent på eksportmarkedet, mens den faldt 0,5 procent på hjemmemarkedet. Det skriver Danmarks Statistik.
Elektronikindustriens oktober-produktion var hele 9,2 procent højere end måneden før, og bidrager dermed til at hæve produktionen i den samlede industri med 1,1 procent, når medicinalindustrien udelades.

Hæves periskopet, så udviklingen anskues ved at sammenholde produktionen i de seneste tre måneder med de foregående tre, viser opgørelsen en stigning på 4,1 procent hos virksomhederne i elektronikindustrien. Hos den samlede industri steg produktionen med 0,6 procent i samme periode.

Opgørelsen kommer i øvrigt i kølvandet på, at Danmarks Statistik har offentliggjort konkurstal for november . Her tyder alt på, at industrien kommer ud af 2014 med omtrent en fjerdedel færre konkurser end året før.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079