Laserradar afslører insekters adfærd
Et unikt laserradar-system kan identificere og overvåge insekter på adskillige kilometers afstand.
Opfindelsen kan bruges af forskere til at undersøge insekters adfærd i forbindelse med malaria og andre sygdomme.
Det innovative udstyr er testet i laboratoriet og i felten. Nu er det tid til at udbrede kendskabet til den nye laser-baserede teknologi, der kan afsløre insekters adfærd og dermed bidrage til nye opdagelser inden for malariaforskning og spare millioner af kroner i landbruget.
Frem til slutningen af december arbejder folkene bag DTU-startup-virksomheden FaunaPhotonics med at markedsudvikle deres laserradar. Det sker på Scion DTU sammen med 21 andre udvalgte virksomheder, der i fire måneder har adgang til prototypeværksted, mentorordning, rådgivning i produkt- og forretningsudvikling og et stort fagligt netværk på resten af DTU.
Bag initiativet står Scion DTU, Industriens Fond og Keystones (specialister i forretningsudvikling og kapitalanskaffelse), der afholder konkurrencen ”Danish Tech Challenge”, den første og største konkurrence i Danmark for hardware-baserede virksomheder. Vinderen får 500.000 skattefrie kroner.
Kan det overleve?
”For os handler det om at teste vores koncept. Kan det overleve eller skal det lægges i skuffen? Men det betyder også rigtig meget, hvis vi vinder. Så kan vi i højere grad koncentrere os om kunderne og skal ikke bruge værdifuld tid på at skrive fondsansøgninger og give ejerskab til en investor,” siger Frederik Taarnhøj, der er iværksætter og MBA fra MIT.
Sammen med Mikkel Brydegaard Sørensen, postdoc på Lund Universitet og Carsten Kirkeby, postdoc ved DTU Veterinærinstituttet, dannede han FaunaPhotonics tidligere i år.
Frederik og Mikkel mødte hinanden gennem studierne på Biophotonics 2009 International Graduate Summer School som bl.a. er arrangeret af DTU Fotonik. Carsten og Mikkel mødte hinanden gennem forskning. Sammen fandt de tre ud af, at de udgjorde et energisk og idérigt hold.
De svære spørgsmål
FaunaPhotonics unikke laserradar-system, der kan identificere og overvåge insekter på adskillige kilometers afstand. Opfindelsen kan f.eks. bruges af forskere til at undersøge insekters adfærd i forbindelse med malaria og andre sygdomme.
Miljømyndigheder og landmænd kan desuden bruge den til at opdage skadedyr hurtigt med henblik på strategisk bekæmpelse af skadedyr med minimalt brug af sprøjtemidler. Hidtil har man skullet fange insektet først og derefter bestemme art og køn under mikroskop, hvilket kræver store ressourcer og mange ansatte.
- Det betyder meget for os at være med i konkurrencen. Her sætter mentorerne os overfor svære spørgsmål langt hurtigere, end hvis vi arbejdede hjemme. Det gør os bedre rustet til at afgøre, hvilken forretningsmodel vi skal have, hvilken type finansiering der er bedst, og hvordan vi rammer de rigtige kunder, siger Frederik Taarnhøj.
Ifølge Jakob Svagin, der er projektleder på Danish Tech Challenge, vil vinderen netop udmærke sig ved at besidde en stor teknisk ekspertise, have mulighed for at skabe job og tilføre værdi i samfundet:
- De fleste iværksættere vil komme igennem acceleratorprogrammet med et styrket produkt, et styrket netværk og en styrket forretningsplan, som de kan have glæde af i mange år. Men der vil også være nogle, der i processen finder ud af, at de skal etablere en konsulentvirksomhed i stedet. Men det er også en succes.
Vinderen af Danish Tech Challenge bliver udpeget i januar 2015.