23948sdkhjf

Stor interesse for at udstille på Dira Roadshow

Udstiller-interessen er stor for roadshowet, der tager rundt i landet i slutningen af november.
Robot-roadshowet er meget populært i år, og virksomhederne tilmelder sig som aldrig før.
Status er, at der lige nu er ti, der har udfyldt og indsendt udstillerformularen. Ni har tilkendegivet, at de ønsker at udstille, men mangler at indsende udstillerformular, og yderligere ti er ved at undersøge mulighederne for at udstille. Hertil kommer lokale partnere i de enkelte byer.

Det skriver Dira på sin hjemmeside.

Den store interesse kan give bekneb med hensyn til plads på nogle af udstillingerne rundt om i landet.

- Vi håber på alles forståelse for, at vi i første omgang kommer til at stå lidt tæt, og at der kan opstå en situation, hvor ikke alle udstillinger kan få plads i alle byer. Samtidig henstiller vi til, at I ikke undervurderer jeres pladsbehov ved DIRA Roadshow, når I indsender udstillerformularen, fordi nogle stande kan komme til at stå ret op og ned af hinanden, skriver Dira på hjemmesiden og tilføjer.

- Vi har ikke pladsproblemer endnu, men mener at åbenhed er afgørende for, at vi alle får en god oplevelse med DIRA Roadshow. Derfor vælger vi at melde denne situation ud allerede nu, hvor vi kan skimte den i horisonten.

Dira Roadshow starter den 24. november i København og besøger Sønderborg og Aalborg, inden robotkaravanen slutter i Aarhus den 27. november
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129