23948sdkhjf

Travlt år hos Horsodan

Seneste regnskab viser, at virksomhedens turnaround i 2012/13 har en effekt på bundlinjen.
Det seneste regnskab fra EMS-producenten Horsodan Elektronik er positiv læsning. Tallene viser, at bruttofortjenesten er steget fra 3,6 millioner kroner til knap 6,4 millioner kroner.

Forrige regnskabsårs store underskud er også vasket væk med en forbedring af tallene på godt 4,4 millioner kroner til et mindre overskud på 25.000 kroner.

- Regnskabsåret 2013/14 har været travlt og præget af den omstilling, der skulle til efter vores turnaround, siger Hans Jørgen Nielsen, der er administrerende direktør i Horsodan Elektronik, til Electronic Supply.

Foran budgettet i år
Årsagen til det forbedrede regnskab skal findes i omkostningsbesparelser og effektiviseringer. For regnskabsåret 2012/13 var præget af oprydningsomkostninger i form af lagernedskrivninger og hensættelser til løn med mere til de afskedigede medarbejdere, fortæller direktøren.

Det nye regnskabsår er også kommet godt i gang hos Horsens-virksomheden.

- Nu er vi igennem det første kvartal af det nye regnskabsår, og vi er foran budget såvel i omsætning som på bundlinje. så det ser ud til, at fremgangen fortsætter, siger Hans Jørgen Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078