23948sdkhjf

Stigende omsætning hos HP Elektronik-montage

EMS-producenten har oplevet en vækst på fire millioner kroner i omsætningen i det seneste regnskabsår - indtjeningen halter dog lidt efter.
Omsætningen vokser stadig hos elektronikproducenten fra Ballerup, der omsatte med knap fire millioner mere i seneste regnskabsår. Omsætningen steg dermed til 21,5 millioner kroner.

- Det er et fint og tilfredsstillende regnskabsår. Vi er primært fokuseret på omsætningen, og den lever op til de krav, som ejerne af virksomheden har, siger Tau Steffensen, der tiltrådte som bestyrelsesformand ved generalforsamlingen den 25. september, men har været tilknyttet virksomheden som rådgiver og konsulent siden juni.

Indtjeningen halter
Det seneste årsregnskab, der blev afsluttet den 30. juni, viser dog også, at bundlinjen ikke følger med stigningen i omsætningen. Årets resultat er på 547.000 kroner, hvilket er et fald på 17.000 kroner.

- Vi har haft nogle rigtig store - men også utraditionelle - ordre i sidste regnskabsår, og ordrene har vi med vilje kalkuleret anderledes end vores normale forretning, fortæller Tau Steffensen.

Positiv udvikling
Bestyrelsesformanden fortæller samtidig, at virksomheden er kommet godt i gang med det nye regnskabsår. Virksomheden har også store forventninger til den nye konstellation, hvor ejerne, Hanne og Tommy Petersen, kan trække på sine mangeårige samarbejde med kunderne i branchen.

- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der kommer flere ansatte i det kommende regnskabsår, siger bestyrelsesformanden.

HP Elektronik-montage har i øjeblikket cirka 20 ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072