23948sdkhjf

Vindkonference skal udfordre Siemens og Vestas

OWIB 2014: Vindkraftsektoren mødes i Esbjerg i dag, og der er fokus på, hvordan nye underleverandører kan få hul igennem til giganterne.
Det er øget konkurrence og nye idéer, der skal nedbringe omkostningerne på vindmøller. Det er den bestandige udmelding fra danske vindgiganter som Vestas og Siemens Wind Power. Alligevel oplever den danske forsyningskæde, at giganterne ikke praktiserer, som de prædiker.

Det mener Morten Basse Jensen, som er direktør for brancheorganisationen Offshoreenergy.dk.

- De oplever, at de store OEM’er ringer til de samme virksomheder. De siger, de ønsker nye idéer, men de vælger det sikre, siger han til Electronic Supply.

Onsdag og torsdag afholdes konferencen OWIB 2014 i Esbjerg. Onsdag er netværksdag for virksomhederne, og torsdag er der konferenceprogram, som vil tage livtag med de udfordringer og paradokser, som findes i sektoren.

Blandt andet det paradoks, at danske underleverandører ikke oplever, at konkurrencen altid er så reel, som den burde være.

Det er naturligvis danske underleverandører, som er interesseret i at have debatten, men Morten Basse Jensen mener også, at det er i giganternes egen interesse.

- De er selv med i panelet torsdag, hvor det er meningen, at de skal udfordres af små og mellemstore virksomheder, som oplever dem på en anden måde, end de taler om sig selv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141