23948sdkhjf

Automatiseringsprisen: Forbedringer frem for offshoring hos Linak

Aktuator-producenten vil bevare sin produktion i Danmark – men det skal gøres konkurrencedygtigt. Derfor er Nordborg-virksomheden nomineret til Automatiseringsprisen 2014.
I 2012 lancerede Linak sin ”New Factory”-vision. Målet var at automatisere og effektivisere produktionen, så den blev konkurrencedygtig med udenlandske producenter.

Siden har Linak investeret 45,7 mio. kr. i produktionen. New Factory har syv fuldautomatiske robotanlæg og en række semiautomatiske procesløsninger. Derudover er der investeret i nye maskiner, online Manufacturing Executing System, integrering af operationer og
Fakta
Dira Automatiseringsprisen uddeles hvert år til en person, et team eller en virksomhed, der har bidraget væsentligt til at øge én eller flere danske virksomheders konkurrenceevne og/eller til at fastholde arbejdspladser i Danmark gennem automatisering baseret på robotteknologi. Der lægges vægt på, at anvendelsen er sket på en banebrydende måde, eller at vinderen har bidraget innovativt til udvikling af robotteknologien.
automatisk lageranlæg.

Resultatet er da heller ikke udeblevet. I bearbejdningsafdelingen er de direkte lønomkostninger blevet forbedret med 40 procent, og dertil kommer forbedringer i cyklustid og materialeudnyttelse.

New Factory projektet er udviklet i samarbejde med forskellige leverandører med kompetencer indenfor automatisering. Linaks systematiske involvering af eksterne specialister på fælles Kaizen events har givet synergieffekter og udfordret hver enkelt deltager på sine analyser, forslag og løsninger, hvilket har forbedret totalpotentialet og de endelige løsninger.

Linak er nomineret til Automatiseringsprisen 2014 sammen med Trelleborg Sealing Solutions og AKK Industri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078