23948sdkhjf

DTU-professor skal åbne Automatik-messe

Den officielle åbning af Automatik 2014 i Brøndby Hallen den 9. september bliver foretaget af professor Lars Hein fra Danmarks Tekniske Universitet.
Lars Hein er professor i metodisk konstruktion ved DTU og samtidig administrerende direktør for Innovationsfabrikken IPU.

IPU er en privat virksomhed, der omsætter den forskningsbaserede teknologi ved DTU, så den kan bruges i industri og i erhvervslivet generelt.

Lars Hein vil også overrække Dira Automatiseringspris 2014, som uddeles af Dansk Robotforening Dira. På forhånd er der udvalgt tre virksomheder, der har været i finalen og konkurrerer om prisen. De tre virksomheder er: Trelleborg Sealing Solutions, AKK Industri og Linak.

Forud for den officielle åbning af messen vil der være velkomst ved administrerende direktør Georg Sørensen, MCH, og tale fra Aage Dam, formand for Brancheforeningen for Industriel Automation, BIA.

Automatik 2014 finder sted i Brøndby Hallen i dagene 9.–11. september.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064