Lenovo slår Apple af pinden i Danmark
Apple er ikke længere de danske forbrugeres foretrukne computer. I dag foretrækker størstedelen af de private forbrugere i stedet Lenovo.
Over de seneste to år er Lenovo i Danmark gået fra en markedsandel på under fem procent til 23 procent i andet kvartal af 2014. Og det er ifølge Lenovos danske direktør, Jørn Rønning, en udvikling, der blandt andet skyldes navnets omdømme i erhvervslivet, hvor Lenovo længe har været den foretrukne computer.
- Det har været et langt sejt træk uden trylleformularer. For to år siden startede vi en reel forbrugerafdeling op med fokus kun på forbrugersegmentet, og med hjælp fra det renommé vi har specielt på business to business delen i Danmark, har det givet pote, siger Jørn Rønning til Epn.dk.