23948sdkhjf

Scancon Encoders rykker i nyt domicil

Teknologi-virksomheden rykker fra Allerød til Hillerød, hvor man får rådighed over 1.300 kvadratmeter.
Scancon er vokset ud af sine nuværende lokaler i Allerød og har derfor igennem længere tid har været på udkig efter et nyt firmadomicil.

Det er nu lykkedes at finde i Hillerød hvor man via Danbolig Erhverv Johnny Hallas har overtaget TMI Time Managers tidligere domicil på Huginsvej.

Scancon Encoders blev grundlagt i 1973. Virksomheden designer og fremstiller optiske encodere /impulsgivere samt encoder-relaterede produkter til olie og gas, samt vind, sol og mineindustrien. Af andre produkter kan nævnes encodere til automatiske bestykningsmaskiner til print-industrien.

Scancon Encoders oplever stor vækst og sælger deres produkter i hele Europa, Asien, Sydamerika og på det nordamerikanske marked.

- Handlen er som et Kinderæg for Hillerød – hele tre gode ting på én gang. Vi får en ny virksomhed til Hillerød og dermed også nye arbejdspladser. Og som det tredje skabes der aktivitet i en ejendom, der har stået tom i nogen tid, siger Johnny Hallas, indehaver af Danbolig Erhverv Hillerød Johnny Hallas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078