23948sdkhjf

MIT-professor gæstede dansk sommerskole

Professor Muriel Médard fra MIT gav nordjyske studerende på AAUs sommerskole et indblik i den nyeste forskning inden for netværkskodning, da hun mandag og tirsdag gæstede den nordjyske hovedstad.
Det er professor på Institut for Elektroniske Systemer på AAU Frank Fitzek, der har sørget for at de studerende på universitetets sommerskole mandag og tirsdag fik mulighed for at blive undervist af en af verdens absolut førende forskere inden for netværkskodning fra et universitet, der gennem tiderne har produceret ikke mindre end 80 nobelpristagere, det amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Det oplyser AAU på sin hjemmeside.

- Jeg er meget glad for, at vi har mulighed for at byde velkommen til professor Muriel Médard fra MIT, og at hun har sagt ja til at undervise vores elever på sommerskolen, som dermed får en indsigt i den absolut nyeste forskning inden for netværkskodning, siger Frank Fitzek, som med midler fra Villum Fonden Velux Visiting Professor Programme har fået mulighed for at hente Muriel Médard til Aalborg.

Ud over at berige de studerende på sommerskolen har hun undervist instituttets ph.d.-studerende.

- Her på instituttet er vi i al beskedenhed ganske godt med, når det handler om at præsentere forskning i verdensklasse inden for netværkskodning, så når vi henter en gæsteprofessor til Aalborg, er der tale om en fra den absolut øverste hylde. Jeg glæder mig meget til at meget til at overvære Muriel Médards forelæsninger, som med garanti vil være inspirerende og tankevækkende, siger Frank Fitzek.

Frank Fitzek kunne sammen med andre forskere for få uger siden præsentere en teknologi, der ved hjælp af matematik gør internettet 5-10 gange hurtigere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109