23948sdkhjf

NCAB Group på opkøb

Den svenske print-producent har overtaget amerikanske M-Wave’s PCB-division.
M-Wave har hovedkontor i Chicago, og med opkøbet vil NCAB Group have en samlet omsætning på 130 mio. dollars og 250 ansatte på kontorer og fabrikker i 13 lande.

- Dette er en storslået mulighed for os alle. Som M-Wave er NCAB privatejet og er domineret af en ”kan lade sig gøre”-kultur med en stræben efter overlegne resultater og værdi. At blive udvalgt af NCAB, som en del af deres US-hold, er en stor kompliment. Som PCB-markedet fortsætter med at udvikle sig, følte jeg, at det var et perfekt tidspunkt for M-Wave at udvide sine ressourcer, siger Bob Duke, president for M-Wave Internationals PCB-division.

- Sammenlægningen med NCAB vil give os endnu større mulighed for at møde vores kunders krav. De største fordele for vores kunder kommer fra vores øgede indkøbskraft og –ressourcer. Hos NCAB fandt vi et godt match. Jeg bliver hos NCAB som administrerende direktør og ser frem til at lade vores virksomhed vokse sammen med dem, fortsætter han.

- USA er et stort marked, større end Europa, og i høj grad kvalitets-drevet. Så jeg er utroligt glad for opkøbet som det næste skridt i NCAB’s forsøg på at udvide deres stadigt voksende tilstedeværelse på det amerikanske marked. M-Wave har det samme forretningskoncept og kundedrevne organisation med den samme tankegang omkring kvalitet, fundamentet for al PCB-produktion, siger Hans Ståhl, CEO for NCAB Group.

NCAB blev grundlagt i Sverige i 1993 og er i dag desuden etableret i Danmark, Norge, Finland, Rusland, Tyskland, Polen, Storbritannien, Spanien, Frankrig, Makedonien, Kina og USA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11