23948sdkhjf

Flytning symbol for identitetsskift hos Interacoustics

Når Interacoustics flytter til Middelfart er det farvel til tiden som legebarn og goddag til en mere voksen tilværelse med fokus på proces og mere styring. Samtidig flyttes hele virksomhedens produktion til Polen.
Den primære årsag til, at Interacoustics flytter sit hovedsæde fra Assens til Middelfart næste år, er problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Men også for at foretage et mere håndgribeligt symbol for virksomhedens identitetsskift fra legebarn til professionel voksen, skriver Fyens.dk.

- Der var engang, hvor det hele var meget Boheme, men udviklingen i branchen betyder bare, at vi er nødt til at styre udviklingsprocesserne mere end tidligere. Vi er på vej væk fra fri leg til mere fokus på proces og mere styring, siger direktør Carsten Kind.

Det er de stigende krav til dokumentation i medicinalbranchen, hvor alle processer i dag skal dokumenteres, der driver udviklingen og Interacoustics den vej. Kan man ikke dokumentere, hver eneste skridt i udviklings- og produktionsprocessen, så kan produktet ganske enkelt ikke godkendes af myndighederne.

Fastholder prototypeproduktion
Til trods for en mere stringent og dokumenteret hverdag, så håber og tror Carsten Kind, at det kreative, evnen til at innovere og udvikle nye teknologier forbliver virksomhedens spidskompetencer. Derfor fastholdes Interacoustics prototypeproduktion også i Danmark, når resten af produktionen med årets udgang flytter til Polen.

Størstedelen af virksomhedens produkter produceres allerede i dag i Polen.

Ejer tilfreds med Interacoustics
Interacoustics er ejet af William Demant og af deres årsrapport fremgår det:

- at diagnostiske instrumenter opnåede i første kvartal en tilfredsstillende vækst i lokal valuta, hvoraf knap halvdelen var organisk vækst. Alle større markeder bidrog pænt til væksten med undtagelse af Nordamerika, der som omtalt var hæmmet af dårligt vejr. Særligt Interacoustics havde et godt salg i første kvartal.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/Erhvervsavisen-Fyn/Legebarn-flytter-hjemmefra/artikel/2502939
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078