23948sdkhjf

Ambu fortsætter tocifret vækst

Der var fremgang på alle markeder hos den danske medicoproducent i andet kvartal.
Ambu omsatte i andet kvartal 2013/2014 for 403 mio. kr., og dermed var der tale om en fremgang på 20 procent sammenlignet med året før. Den organiske vækst var på 8 procent.

- Ambu har flotte tocifrede vækstrater i andet kvartal i både Europa og resten af verden, ligesom den organiske vækst i USA på 4 procent er tilfredsstillende og over markedsvæksten. Med en absolut vækst på 20 procent og en god fremgang i indtjeningen er vi i kvartalet lykkedes med at øge vores omkostningseffektivitet og dermed realisere en EBIT-margin på 11,7 procent. Vi fortsætter arbejdet med at nedbringe arbejdskapitalen, som nu er i niveau 26 procent, og vi følger planen for at opnå vores udmeldte finansielle mål for året, siger administrerende direktør Lars Marcher.

EBIT før særlige poster endte i kvartalet på 47 mio. kr. mod 36 mio. kr. i andet kvartal 2012/2013, og i samme periode steg overskuddet før skat markant fra 4 mio. kr. til 41 mio. kr.

Ambus forventninger til helåret er uændrede svarende til en omsætning i niveauet 1,6 mia. kr. med en organisk vækst på 5-7 procent og en EBIT-margin på 12-14 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078