23948sdkhjf

Radio- og tv-aktiviteter holder Dantax oven vande

Tocifrede vækstrater i radio/tv-segmentet kan dog ikke helt kompensere for tilbagegang i virksomhedens flyaktiviteter.
Dantax omsatte i første halvår af 2013/2014 for 34,5 mio. kr., hvilket betød en fremgang på 1,6 mio. kr. sammenlignet med første halvår 2012/2013.

Resultat før skat endte med et overskud på 664.000 kr. mod et plus på 114.000 kr. året før.

Udviklingen lever ikke helt op til Dantax’ forventninger, og det skyldes især en skuffende udvikling i datterselskabet Nordic Air, som kom ud af halvåret med et underskud på 0,2 mio. kr. Dantax ejer 50 procent af selskabet, og Dantax’ andel af underskuddet er dermed 0,1 mio. kr.

Langt bedre er det gået i selskabets radio/tv-aktiviteter. Her steg omsætningen i oktober-kvartalet med hele 23 procent, og overskuddet før skat i første halvår blev forbedret med 1 mio. kr.

På baggrund af den skuffende udvikling i flyaktiviteterne har Dantax valgt at nedjustere forventningerne til hele 2013/2014 en smule. Nu forventes et overskud efter skat på ca. 1 mio. kr. mod tidligere forventet 1-2 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093