23948sdkhjf

Nasa-satellit med dansk teknologi opklarer supernova-gåde

DTU Space har udviklet en del af teknologien til NASA-satellitten NuSTAR, der nu har studeret resterne af en eksploderet stjerne og dermed indhentet helt ny viden om supernovaer.
Hvad sker der, når en stjerne ender sine dage i en voldsom supernova-eksplosion? Et internationalt hold af rumforskere er nu kommet tættere på svaret – med hjælp fra teknologi udviklet på DTU Space. Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

- DTU Space har udviklet den særlige reflekterende belægning til NuSTAR-satellittens røntgenteleskop, der gør det muligt for teleskopet at fokusere og få et skarpt og præcist billede af den hårde røntgenstråling. Vi kan godt være stolte over, at vores viden og teknologi er med til at forbedre forståelsen for, hvordan et af de voldsomste og mest komplekse fænomener i universet finder sted, lyder det fra Allan Hornstrup, der er astrofysiker på DTU Space.

NASA har drejet røntgenteleskoperne, der er om bord på NASA-satellitten NuSTAR, mod stjernebilledet Cassiopeia. Med røntgenteleskoperne kan man nærstudere resterne af en eksploderet stjerne – en supernova – der findes blandt de andre stjerner i stjernebilledet. Resterne af stjernen er kendt som Cas A og består af gigantisk sky af gas og andet materiale.

Hermed har man skabt verdens første billede af, hvordan radioaktivt materiale fordeler sig i gasskyen, og man har fået vished for, at supernova-eksplosioner foregår på en asymmetrisk måde. Det vil sige, at stjernen ikke blot falder sammen i én bevægelse for så efterfølgende at detonere i enorm eksplosion. Det er mere komplekst end som så. Det er noget, man i en årrække har formodet, men først nu har fået endegyldigt bevis for.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079