23948sdkhjf

Markedet for printplader voksede i 2013

Med en vækst på 9,4 procent sammenlignet med året før blev 2013 et godt år for producenter af printplader.
Det skriver det svenske fagmedie Evertiq med udgangspunkt i en markedsopdatering, som MP Corporate Finance Group har lavet i ved udgangen af 2013.

Opdateringen viser, at Japan er ledende indenfor produktion af printplader efterfulgt af Sydkorea og Taiwan. Og i europæisk sammenhænge havde det vigtige tyske marked frem til november 2013 en vækst på 1,7 procent. En vækst som ifølge Evertiq kan tilskrives vind i sejlene til flere mindre virksomheder samt i den automotive og industrielle sektor.

Slutningen af 2013 og starten af 2014 har desuden været præget af konsolidering i markedet. Blandt andet har italienske Elco overtaget Ramaer, og engelske Exception PCB er blevet overtaget af Shenzhen Fastprint Circuit Tech. MP Corporate Finance forventer også fremadrettet at se flere opkøb og sammenlægninger, fordi behovet for printplader vil stige, skriver Evertiq.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078