23948sdkhjf

Syv elektronikvirksomheder skaber ambitiøst netværk

Som et svar på krisen i industrien har syv danske virksomheder skrevet under på en strategisk samarbejdsaftale, der skal bringe dem i front som Danmarks stærkeste underleverandørnetværk på jernbaneområdet.
Det nye underleverandørnetværk, som har fået navnet Aarhus Letbane Klynge, vil i første omgang markedsføre fælles løsninger og kompetencer til de konsortier, der skal konkurrere om at levere materiel og udstyr til den kommende letbane i Aarhus.

Fakta: De syv virksomheder i Aarhus Letbane Klynge

Develco A/S
Develco er leverandør af komplet design og udvikling indenfor elektronik, kommunikation og embedded systemer.

GPV International A/S
GPV er en stærk og fleksibel partner indenfor electronic manufacturing services og avanceret mekanisk produktion.

Homatic Engineering A/S
Homatic Engineering udfører design opgaver indenfor elektronik, embedded SW løsninger samt typegod-kendelser på disse områder.

Huber+Suhner A/S
H+S er førende leverandør af kabler og kabelsystemer i kundetilpassede løsninger til såvel fast infrastruktur som rullende materiel både vedr. LF, RF og fiber.

Mermaid A/S
Baseret på kundedrevet innovation og stærke koncepter udvikler Mermaid infotainment- og transportløsninger, som målbart forbedrer vores kunders drift og konkurrenceevne.

Mjølner Informatics A/S
Mjølner er et software udviklingshus med stor erfaring i udvikling af industrielle produkter og systemer, mobile løsninger, applikationer og web-baserede løsninger.

System Teknik A/S
System Teknik er specialiseret i robuste design og installationer af kundetilpassede løsninger indenfor elektrisk forsyning, styring og overvågning heraf.
Men Aarhus er kun første stop på vejen mod det boomende jernbanemarked. Aarhus Letbane Klynge har en klar målsætning om at blive foretrukken underleverandør på mange af de andre jernbaneprojekter, der er i støbeskeen i Danmark og udlandet.

Og her er perspektiverne store. Alene i Danmark vil der blive investeret for over 60 mia. kr. på jernbaneområdet over de næste 10-15 år.

Bag Aarhus Letbane Klynge står en gruppe af virksomheder, der er højt specialiserede i design og produktion af kvalitetsløsninger indenfor mekanik, elektronik og informations- og kommunikationsteknologi.

På trods af de mange kompetencer er det dog ikke meningen, at klyngen skal ud og byde på større systemleverancer. Klyngen ser derimod store muligheder for at deltage på underleverandørniveau i forbindelse med såvel udvikling og installation som efterfølgende servicering af de komplekse løsninger på både anlæg og rullende materiel på Aarhus letbane og andre jernbaneprojekter.

Stor erfaring fra højteknologiske industrier
Aarhus Letbane Klynge udspringer fra en af Danmarks stærkeste industriklynger, CenSec, der har stor succes med at etablere strategiske virksomhedssamarbejder inden for højteknologiske industriområder.

CenSec faciliterer også Aarhus Letbane Klynge i opstartsfasen og Poul-Arne Jensen, bestyrelsesformand for CenSec, ser med stor forventning frem til det videre forløb.

- Aarhus Letbane Klynge er uden tvivl et af de stærkeste underleverandørnetværk vi har været med til at starte op i CenSec, fagligt såvel som organisatorisk, og jeg er sikker på, at klyngen kan skabe ekstra værdi for ethvert konsortium, der ønsker at arbejde med den.

Alle virksomhederne i Aarhus Letbane Klynge har lang erfaring med at levere ydelser til krævende, højteknologiske industrier og kan tilsammen præstere en omfattende referenceliste, der bl.a. tæller firmaer som Alstom, Thales, Siemens, Bombardier, Hitachi, DSB, BaneDanmark, Northmann Grumman, Cobham, Saab, Volvo og Terma.

Både regionsrådsformand, Bent Hansen, fra Region Midtjylland og Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard, udtrykker på forhånd stor glæde ved udsigten til det nye netværk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078