23948sdkhjf

M-Comp styrker sin organisation

M-Comp har, som et led i at få en samlet og styrket videns- og projektorganisation, tilført flere ressourcer ved at ansætte nye kollegaer inden for projektudvikling, field application support, visualisering og salg.
Som et led i denne centralisering har M-Comp valgt at lukke sit salgskontor i Finland pr. 31. december 2013 og lægge aktiviteterne i dette område over til den styrkede organisation. Kunderne i Finland vil blive betjent af virksomhedens centrale Division Sales.

- Det er vigtigt, at vi altid sørger for, at kunden får den mest kvalificerede rådgivning, og den er ikke båret af nationalitet, men af viden og erfaring, udtaler administrerende direktør Lars Nordberg-Hansen, der fortsætter:

- Vi kan virkelig mærke en stigende aktivitet og stor interesse for vores produkter og viden. Det stiller krav til vores organisation, så vores kunder til enhver tid får den mest kvalificerede rådgivning, og det har vi med vores nye tilførte ressourcer sørget for, at vi kan levere. Vi har en stor viden i organisationen, og det skal kunderne virkelig kunne mærke.

M-Comp har et salgskontor i Stockholm, som forventes styrket og udbygget i den kommende tid. Kontoret i Stockholm arbejder tæt sammen med resten af organisationen omkring salg og projekter i Sverige.

Virksomheden blev i 2013 udnævnt til gazelle-virksomhed og har fuld fokus på at udvikle sig og være i topform på markedet for elektronik-komponenter.

- Vi ser rigtig lyst på 2014, hvor vi virkelig kan se, vi får vind i sejlene igen. Og vi er klar med en stærk organisation fuld af viden og energi til de spændende opgaver og udfordringer, vores kunder og partnere kommer med, slutter Lars Nordberg-Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083