23948sdkhjf

Bravida sikrer sig trecifret millionkontrakt

Bravida Danmark har netop indgået kontrakt på installationsarbejdet af et nyt signalsystem på alle strækninger af Fjernbanen øst for Lillebælt. Det ventes at give arbejde til 50-70 medarbejdere.
Flere års målrettet satsning på at få del i de omfattende installationsarbejder på moderniseringen af den danske jernbanedrift giver nu resultat for Bravida Danmark. Installationsvirksomheden har netop sikret sig en omfattende og perspektivrig kontrakt på installationsarbejdet af det nye ERTMS (European Rail Trafic Management System) signalsystem på alle strækninger af Fjernbanen øst for Lillebælt.

Den trecifrede millionkontrakt er indgået med den franske koncern Alstom, der tidligere har vundet Banedanmarks samlede udbud om modernisering af signalsystemerne på Fjernbanen øst for Lillebælt.

En af de førende aktører på området
- Den store kontrakt er et resultat af mange års målrettet satsning på at blive en førende aktør på baneområdet for at få del i de massive milliardinvesteringer, som er afsat til at forbedre og udbygge det danske skinne- og signalanlæg. En satsning der har betydet, at Bravida Danmark i dag er en af de førende aktører inden for signalsystemer til jernbanen i Danmark, fortæller direktør for Bravida Infrastruktur Søren Frahm og tilføjer:

- Vi etablerede allerede for flere år siden et strategisk samarbejde med Alstom, der er en af verdens førende leverandører i transportsektoren. Målet var at sikre, at deres omfattende design- og komponentmæssige ressourcer kunne supplere vores egne tekniske installationskompetencer i de fremtidige store udbud. Og den nye markante signalopgave er det første synlige resultat af dette samarbejde.

Arbejde til 50 til 70 mand
Opgaven med installation af det nye ERTMS-system i Østdanmark vil efter Søren Frahms vurdering kunne tilføre Bravida arbejde til mellem 50 og 70 medarbejdere i de kommende år.

Installationsarbejderne påbegyndes i 2014 og vil vare frem til 2020, hvor det nye signalsystem sættes i drift. Strækningen Roskilde-Køge-Næstved kommer til at fungere som ”Early Deployment”, idet denne strækning bliver en teststrækning, hvor det nye system bliver afprøvet, inden det rulles ud på resten af jernbanenettet.

Danmark er centrum for baneteknik
Den kraftige oprustning inden for baneteknik i Danmark har betydet, at Bravida-koncernens involvering i store fremtidige jernbaneprojekter i Norge og Sverige kommer til at tage afsæt i den kapacitet og de kompetencer, som Bravida Danmark har opbygget på området.

- Sammen med en tilsvarende kontrakt, der dækker strækningerne vest for Lillebælt, er udskiftningen af signalerne i Danmark en af verdens hidtil største samlede udskiftninger af signalanlæg til ERTMS-standarden. Den store ordre har derfor stor signalværdi og betydelige internationale perspektiver, idet den gør os endnu bedre rustet til at få en væsentlig del af de store investeringer i nye signalsystemer, som er på vej i både Norge og Sverige, slutter Søren Frahm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078