23948sdkhjf

Stort fald i industriens forventninger

Det eksplosive tempo i dansk erhvervsliv går mere moderate tider i møde. I hvert fald har de danske virksomheder mere beskedne forventninger til fremtiden.
Industriens forventninger til de næste tre måneder er faldet fra marts til april. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet fra 8 % til 3 %, korrigeret for sæsonudsving. Indikatoren er en sammenvejning af industri-virksomhedernes forventninger til produktion, færdigvarelagre og ordre-beholdning. 3 % af de danske virksomheder ser altså positivt på fremtiden, når det gælder alle indikatorer.

Forventningerne til produktionen i de kommende tre måneder er faldet fra 12 % i marts til 5 % i april, korrigeret for sæsonmæssige udsving. Det vil sige at 5 % af de danske virksomheder forventer vækst i produktionen i de kommende tre måneder.

De ikke-sæsonkorrigerede indikatorer viser, at industrien forventer stigende produktion, beskæftigelse, ordreindgange og salgspriser i perioden april til juni i forhold til perioden januar til marts. Produktionen ventes at stige i virksomheder, der repræsenterer 24 % af beskæftigelsen i industrien. Omvendt venter 17 % en faldende produktion.

Der er positive forventninger i alle sektorer. Forventningerne til produktionen er mest udtalt inden for fremstilling af mellemprodukter og fremstilling af varige forbrugsgoder. Der er generelt positive forventninger til beskæftigel-sen. Der er ligeledes positive forventninger til ordreindgangene, særligt inden for fremstilling af forbrugsgoder.

Kilde: Danmarks Statistik – http://www.dst.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063