23948sdkhjf

Micro Technic udvider salgsstyrken

En ny Product Manager skal stå for salget af Micro Technics egen-udviklede produkter indenfor dataloggere og overvågning.
På baggrund af de seneste års vækst øger Micro Technic salgsstyrken med ny Product Manager, som skal stå for salget af Micro Technics egen-udviklede produkter indenfor dataloggere og overvågning.

Det er 27-årige Morten Lindholm Andreasen, der skal fungere som Produkt Manager Trainee for virksomhedens produkter inden for low-power dataloggere med mobil datakommunikation og SMS alarmbokse (iSwitchOn).

- Morten vil arbejde med afsætningen af Micro Technics produkter på såvel hjemme- som eksportmarkedet, herrunder etablering af en salgsstrategi for de forskellige produktområder. Morten vil derigennem have kontakt til såvel nye, som eksisterende kunder, siger Frank Max Laursen, der er Product & Marketing Manager i Micro Technic, til Electronic Supply.

Morten Andreasen er nyuddannet professionsbachelor i Eksport og Teknologi og er stadig tilknyttet UEFAs Champions League venue team. Endelig spiller Morten håndbold på eliteplan i 1. divisionsklubben Svendborg Håndboldklub.

Med ansættelsen beskæftiger Micro Technic 58 medarbejdere pr. 1. oktober 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085