23948sdkhjf

Omstruktureringer hos Hitachi

For at redde den skrantende harddisk-produktion hos Hitachi Global Storage Technologies har virksomheden besluttet at lukke en fabrik i Mexico.
I mere end ti år har Hitachi produceret komponenter til harddiske i Guadalajara i Mexico. Som et led i en række sammenlægninger af produktions- og udviklingsenheder lukker produktionen i Mexico og overflytter den til Laguna på Filippinerne.

Lukningen betyder en reduktion i antallet af ansatte på 4.500, hvilket svarer til 11 % af virksomhedens samlede arbejdsstyrke. Over de næste fem år kommer det forventeligt til at resultere i en besparelse på 300 mio. dollars.

Flytningen af produktionen til Filippinerne er en del af Hitachis strategi, der går ud på at centralisere produktion og udvikling i få kompetencecentre. Fabrikken på Filippinerne ligger således tættere på virksomhedens fabrikker i Thailand og Kina.

Lukningen af fabrikken i Mexico forventes at være gennemført i slutningen af 2008.

Kilde: Hitachi Global Storage Technologies – http://www.hitachigst.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078