23948sdkhjf

Vindmølle-underleverandører i samarbejde

12 virksomheder i Midtjylland er gået sammen for at styrke deres position i forhold til de store vindmølleproducenter Vestas og Siemens Wind Power.
Som udgangspunkt er det primært rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, der er hovedsigtet for de 12 virksomheders samarbejde, men på længere sigt kan deciderede systemleverancer til vindmølleindustrien også komme på tale. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

Det er kendetegnende for de små og mellemstore virksomheder i vindmølleindustrien, at de ikke er så kendte som de store producenter. Gennem den fælles indsats håber de at få større gennemslagskraft i forhold til potentielle medarbejdere.

En af ophavsmændene er Erik Gammelgaard fra kk-electronic. Han har en vision om, at samarbejdet kan udvikle sig til mere end blot rekruttering. Han ser nemlig et behov for større og mere slagkraftige virksomheder i en branche, der er præget af kraftig vækst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156